Transport- og logistikopgaver i hele Danmark

Mød Lars, han er til dagligt disponent i Kran-afdelingen og beskæftiger sig både med kran opgaver men også maskintransport. Lars startede sin karriere hos Poul Schou for syv år tilbage som chauffør og har sidenhen kørt både kranbil og blokvogn.
For to år siden headhuntede vi Lars til vores til at være med til at understøtte vores, dengang helt nye afdeling, maskintransport. ”Arbejdet i maskintransporten er dynamisk proces, hvor vi hele tiden kigger på, hvor vi kan optimere så vi ikke kører tom. Ikke alle vores lastbiler kan køre de samme maskiner, så det er nogle gange et puslespil der skal gå op, men det lykkedes jo altid i sidste ende” udtaler Lars Christiansen.

Chaufførerne hos maskintransporten er ansat fra deres bopæl, og tager derfor bilen med hjem når de er færdige med ugens arbejde. Dette er med til at vi kan være fleksible og kommer nemt rundt i hele Danmark men også i Sverige.
Når Lars møder ind kl. 6.30 om morgenen, så er hele formiddagen allerede planlagt. ”Når jeg går hjem om eftermiddagen, så sørger jeg for at alt er færdigt til næste dag. Så kan jeg sove roligt om natten og chaufførerne ved, hvor de skal starte den næste dag. Jeg kunne heller ikke tage roligt fra arbejde, hvis jeg ikke havde så gode drenge ude i bilerne, de er selvstændige og dygtige til deres arbejde, og det er vigtigt for mig,” siger Lars Christiansen.