
Speditørelev
Kan du gøre en forskel – og vil du med på holdet? Vi søger nemlig en speditørelev på vores kontor i Odense.
Driftsafdelingen løser i dag et utal af transport, miljø, sikkerheds- og kranopgaver. Du vil møde en uformel og god omgangstone, fagligt meget kompetente kolleger og et miljø hvor der altid er aktivitet. Vores opgaver løses i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i et dynamisk arbejdsmiljø og ofte i samarbejde med vores kunder. Vi er meget udviklings- og kundeorienterede og har i øjeblikket et stort fokus på at optimere vores drift og tilbyde vores kunder optimale løsninger.
Som speditørelev hos Poul Schou A/S vil du hurtigt blive rustet til at arbejde selvstændigt med både transport og kunder. I din elevtid kommer du til at arbejde med transport, kundeservice, disponering og administration. Alle områder du vil komme til at bruge i en hverdag.
Du vil opleve, at du hurtigt får ansvar og skal træffe beslutninger. Hos os lærer du at bevare overblikket – også når det går stærkt. Du lærer at overveje økonomien i en forretningsmæssig beslutning, og at give kunderne den bedst mulige oplevelse og service.
Du vil få et vel tilrettelagt elevforløb, hvor du vil få berøring med flere grene af forretningen. Gennem hele dit elevforløb vil du have et bredt netværk af kollegaer i ryggen, en elevansvarlig og din leder som du kan søge vejledning hos, og som kan støtte dig gennem din uddannelse.
Hvem er du?
- Du har med fordel en gymnasial baggrund som HHX, STX, EUX, HF eller HTX. Hvis du kommer fra STX, HF eller HTX, skal du tage fem ugers supplerende EUS.
- Det er vigtigt for os, at du som minimum taler og skriver flydende dansk og engelsk. Kan du begå dig på andre sprog, er det et ekstra plus.
- Vi forventer, at du er udadvendt, energisk, positiv og har et stort servicegen.
- Du vil have mange bolde i luften. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare overblikket, selv når det går stærkt.
Hvem er vi?
Poul Schou A/S er en moderne og fleksibel samarbejdspartner inden for logistik- og transportopgaver i Danmark, uanset om du er privatperson eller virksomhed. Ud over transportopgaver i både åbne og lukkede transportsystemer tilbyder vi maskintransport, kranløft af fx byggematerialer, sejlbåde og pavilloner, udlejning af materiel som fx køreplader, tømning af affaldscontainere og levering af råmaterialer som fx grus og perlesten, samt træfældning m.m.
Med vores nye koncept, sækken.dk, henter vi nemt affald og leverer råmaterialer i sække på lokationer, hvor pladsen er trang. Vi tilbyder lynhurtig person/lettere godstransport fra A til B, med vores VIP-transportmiddel, helikopteren. I Dansk Sikkerhedsmakulering tilbyder vi sikker håndtering og destruering af dine dokumenter og elektroniske enheder med fx personfølsomme oplysninger.
Vi er dybt engageret i at passe på miljøet og arbejder således målrettet med bl.a. at nedbringe CO2 udslippet og er stolt medlem af Green Building Council Denmark. Få overblik over vores services, aktiviteter og grønne profil på poulschou.dk
I dag består vores vognpark af ca. 80 lastbiler og vi beskæftiger ca. 130 medarbejder.
Vi søger en speditørelev til vores kontor i Odense med uddannelsesstart hurtigst muligt. Vil du vide mere eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakt HR chef Svend Erik på 92446007 eller på mail SEN@poulschou.dk