Vores forretningsbetingelser
Læs mere herunder om vores salgs- og leveringsbetingelser og om de hensyn vi tager for at sikre privatlivets fred, både online og offline.
Priser
Fakturering af opgaver sker til listepriser, med mindre andet er aftalt. Oplyste priser er excl. moms. Der opkræves olietillæg, der reguleres løbende, på alle transportopgaver.
Alle priser og transportopgaver er betinget af kreditgodkendelse fra vores bogholderi, betalingsgaranti fra bank eller forudbetaling.
Betalingsbetingelser 14 dage netto kontant.
Faktura fremsendes via e-mail eller elektronisk.
Gebyr for papirfaktura kr. 96,00.
Ved manglende betaling beregnes renter fra forfaldsdagen. Renterne beregnes med den rentesats, der er fastsat i § 5, stk. 1, i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling.
Prisregulering sker årligt pr. 1. marts for transport og Dansk Sikkerhedsmakulering. Dog vil vi 1. januar 2025 foretage en ekstra regulering, grundet lov om vejafgift og dieselafgift.
For Dokumenthotellet reguleres prisen pr. 1. juli.
Forsinkelse, bortkomst og skader
Samtlige transportopgaver såvel internationale som nationale transporter udføres i henhold til CMR-lovens bestemmelser. Herudover finder Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000) anvendelse i det omfang bestemmelserne i CMR-loven ikke er til hinder herfor. Bestemmelserne i CMR-loven og NSAB 2000 begrænser vort ansvar for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af godset til SDR 8,33 pr. kg bruttovægt, og for forsinkelse op til fragtbeløbet. Ansvar som formidler udgør maksimalt SDR 50.000,00 pr. ordre.
For lageropgaver gælder i henhold til NSAB 2000 § 27 c, litra 3, en maksimal erstatningsbegrænsning på SDR 500.000,00 for hele vort lager. Særlig opmærksomhed henledes på NSAB § 30, hvori der står, at krav forældes efter 1 år, og at panteret, efter NSAB 2000 § 14, omfatter såvel aktuelle, som tidligere opgaver. Krav på fragt og aftalte tillægsomkostninger skal honoreres uanset handelsaftalens leveringsbetingelser i.h.t. NSAB 2000 § 10.
Kran, blokvogn og maskintransport
Der tages forbehold, i oplyste priser, for udefrakommende hindringer, som kan udløse ventetid. Forbehold for ekstra tidsforbrug ved behov for fjernelse af hindrende objekter for opgavens udførelse. Samt opgaver der kræver Politi-ledsagelse eller trafikstyringsforanstaltninger afhængig af bestemmelserne i tilladelsen.
Hvis bestemmelserne i tilladelsen kræver flere ledsagerbiler end først beregnet samt krav om gennemkørsel af ruten forud for opgaven påbegyndes, vil disse omkostninger tillægges oplyste priser.
Ved læsning og losning udover aftalt tid, som er afsat med 1 time før og efter, afregnes kr. 1.048,00 per påbegyndt time for lastbil og kr. 599,00 for ledsagerbil.
Kranarbejde
Kranløft reguleres ligeledes af bestemmelserne i CMR-loven og NSAB 2000, også selvom opgaven ikke udføres i tilknytning til en transport. CMR-loven og NSAB 2000 begrænser her vort ansvar til SDR 8,33 pr. kg bruttovægt og for forsinkelse op til det aftalte vederlag. Ved kranløft, der ikke sker i tilknytning til transport, er ansvaret yderligere begrænset til 3 millioner kroner pr. løft.
Reklamation ved synlige skader eller bortkomst skal ske straks ved afleveringen af godset og ved ikke-synlige
skader eller bortkomst skriftligt inden 7 dage efter afleveringen. Modregning i krav på fragt eller andet vederlag må ikke finde sted.
Skibscontainere og køreplader, levering og leje
For levering og leje af køreplader tager vi forbehold for vejledende priser i tilfælde hvor det kan være nødvendigt at genleje materiel hos anden leverandør for at opfylde krav om antal af efterspurgte plader. I disse tilfælde kontaktes du som kunde forud for levering hvis omkostningen stiger.
Køreplader henligger for din regning og risiko og må under ingen omstændigheder flyttes til andre adresser.
Beskadigede køreplader afregnes for udretning til kr. 770,00 pr. stk.
Rengøring af køreplader afregnes til kr. 650,00 pr. time.
For bortkomne køreplader afregnes et depositum på kr. 5.235,00 pr. manglende køreplade.
Hvis kørepladen/kørepladerne dukker op, refunderes depositum fratrukket leje- og afhentningspris. Poul Schou sælger ikke sine køreplader.
Al materiel på lejebasis henstår for din regning og risiko.
Råstof- og affaldstransport
Råstoffer, afgifter og godtgørelser følger dagspriser pr. ton og er baseret på de afhentnings- og aflæsningsmuligheder der eksisterer d.d. Der tages forbehold for udefra kommende pris- og afgiftsforhøjelser, samt forbehold for udsolgte varer råstoffer ift. tilbud og udregningsgrundlag.
Ved bortskaffelse af affald faktureres et miljøregistreringstillæg på 60,00 kr. pr. faktura. Oplysninger om affaldet indberettes til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsmakulering
Der faktureres et miljøregistreringstillæg på 60,00 kr. pr. faktura. Oplysninger om mængde og papirkvalitet indberettes til Miljøstyrelsen.
Alle priser er baseret på kørsel på hverdage i tidsrummet 06.00-17.00. Ved kørsel uden for dette tidsrum beregnes overtidstillæg. Hvis der bestilles kørsel med anden vogntype/kranstørrelse end den tilbudte, ændres faktureringsprisen.
GDPR
Vi passer på personoplysninger. Gennem din aftale med os kan der, udover virksomhedsoplysninger, indsamles personoplysninger. Nedenfor kan du læse om de informationer, der indsamles, herunder hvordan oplysningerne behandles, hvad de bruges til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller indsigelser vedrørende de indsamlede oplysninger.
Vi beder om dine almindelige kontaktoplysninger, når vi indgår aftale. Det er primært oplysninger som virksom-
hedens navn, kontaktperson, adresse, postnummer, cvr- og p-nummer, telefon- og mobiltelefonnummer, e-mail mv. De personoplysninger, som vi indsamler, bruges til at identificere vores kunder samt levere de services, som du har købt af os. De personoplysninger, som vi indsamler i forbindelse med opfyldelsen af aftalen, vil blive opbevaret i vores IT-system og/eller i et fysisk register.
Opbevaring af personoplysninger afhænger af, hvor længe vores samarbejdsaftale består. Kontaktoplysninger vil som udgangspunkt efter gældende regler blive opbevaret hos os i en periode på 5 år fra udgangen af det regnskabsår, aftalen ophører.
Oplysningerne vil som udgangspunkt ikke blive videregivet til tredjepart. Imidlertid kan dine almindelige kontaktoplysninger videregives til vores samarbejdspartnere, såfremt vi har brug for deres hjælp til opfyldelsen af aftalen. Derudover kan vi behandle dine oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at vi (eller tredjemand) kan forfølge en legitim interesse, medmindre hensynet til dig går forud herfor. Anden videregivelse tillades kun, såfremt gældende lovgivning undtagelsesvis tillader videregivelse af personoplysninger.
Du har som kunde hos os ret til at få vores bekræftelse på, om oplysninger behandles og i givet fald adgang til personoplysningerne. Du er tillige berettiget til at anmode om og modtage oplysninger om din virksomhed og kontaktpersoner, som du har afgivet til os (dataportabilitet). Du er desuden berettiget til at gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger.
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv berigtiget uden unødig forsinkelse. Du har ret til at få oplysninger om dine kontaktpersoner slettet af os uden unødig forsinkelse, hvis vi ikke fortsat har en legitim interesse i at opbevare disse. Bemærk venligst, at såfremt vi i henhold til gældende lovgivning er forpligtet til at opbevare oplysningerne, kan du ikke kræve, at dine personoplysninger slettes.
Vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores behandling af personoplysninger håndteres forsvarligt og under hensyntagen til dine rettigheder som kunde.
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos os, skal du rette henvendelse på e-mail gdpr@poulschou.dk. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, skal du rette henvendelse samme sted.