Om Poul Schou
Vi er ét stort team bestående af specialister i alle afdelinger
Hos Poul Schou tror vi på, at det kræver mere end et stort kørekort at transportere et emne fra A til B. Dette opnås ved at have dedikerede og veluddannede medarbejdere, hvis viden og erfaring sikrer, at enhver logistikopgave bliver løst på den bedst mulige måde.
Dagligt håndterer vores team af specialiserede medarbejdere tungt maskineri, og det er derfor, at vi altid har et stort fokus på sikkerhed. Vi betragter gældende lovgivning som et minimumskrav, og har bl.a. ‘sidekamera’ monteret på flere af vores biler for at optimere sikkerheden ved højresving. Vores biler er også monteret med autopilot og afstandsmåler. Det betyder, at bilen automatisk bremser, hvis afstanden til forankørende bliver for lille.
Desuden er de udstyret med overvågning, som giver vores chauffører besked hvis bilen bevæger sig væk fra den valgte vognbane. Dette gælder både i områder hvor det er lovpligtigt, men også hvor det bare er sund fornuft.
Miljøbevidst transport og effektiv affaldshåndtering
Som vognmand og transportfirma fra Fyn arbejder vi dagligt med omtanke for miljøet. Vi kører hver dag mange kilometer, og vi er derfor opmærksomme på at reducere vores brændstofforbrug så meget som muligt. Derfor har vi i 2025 anskaffet os fem nye el-lastbiler. Tre komprimatorbiler skal indsamle erhvervsaffald og to trækkere kører natlig distribution i hele landet. Derudover kører vi udelukkende i biler, som lever op til de særlige krav for kørsel i miljøzonerne. Samtidig rådgiver vi vores kunder i ansvarlig affaldssortering, og vi kan også hjælpe din virksomhed med at effektivisere logistikken og håndteringen af affald. Dette vil ikke kun gavne miljøet, men også din virksomheds økonomi.
Vognmand siden 1940
Poul Schou er en af Danmarks ældste og mest erfarne vognmænd. Firmanavnet har historiske rødder helt tilbage til 1940, og i dag drives det af tredje generation: Poul Henrik Schou. Vil du vide mere om vores historie og udvikling? Læs mere om Poul Schous historie her.
Vores mål er at være...
...Det primære valg
Erhvervslivets primære valg som rådgiver, sparringspartner og udbyder af services indenfor transport, logistik og affaldshåndtering.
...Pålidelig & miljøbevidst
...En udviklende arbejdsplads
... Stærk & kvalitetsbevidst
Certificering i håndtering af miljørigtigt byggeri
Vi er blevet optaget
Hvad indebærer en DGNB-certificering?
Da byggerier ofte kan være komplekse, har Rådet for Bæredygtigt Byggeri udviklet et certificeringsværktøj til at skabe ro, retningslinjer for og overblik over de ofte komplekse byggeprocesser – det såkaldte DGNB. En certificering er i DGNB-regi en uvildig tredjepartsverificering af kvaliteten af et projekt, dvs. DGNB er et kvalitetsstempel på bæredygtigheden i projektet, hvor der evalueres på:
- Miljømæssig kvalitet
- Økonomisk kvalitet
- Social kvalitet
- Teknisk kvalitet
- Proceskvalitet kvalitet
- Social kvalitet
For at blive certificeret skal leverandører, transportører og andre involverede i projektet dokumentere, at deres arbejde udføres bæredygtigt. Her er Poul Schou A/S nu med i front!
NB! Poul Schou A/S er basic-medlem hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri.