Affald & miljø / Råstoffer
Råstoffer
Levering og afhentning af råstoffer
Hos Poul Schou A/S leverer vores kran-grabbiler forskellige typer af grus og sten, muldjord, samt andre råstoffer til private og erhvervskunder på Fyn. Vi har mange års erfaring inden for branchen og står altid klar til at hjælpe dig med professionel vejledning og gode råd.
Forventet leveringstid 1-5 dage. Levering lige til døren eller ind over hækken i lige linje, max 6 meter fra kantstenen. Vi leverer gerne længere ind og i højden med større kraner, kontakt os for en pris
Vi rådgiver ud fra et professionelt synspunkt, så du kan være tryg ved at handle ved os, da alle vores sten og grus produkter er de bedste på markedet. Vi udvælger dem hos vores leverandører, så du har vores garanti for, at det er de bedste og mest naturlige råstoffer, som du modtager. Vi står for valget af leverandøren, så vi kan sikre, at det sten og grus der bliver leveret, er den bedste kvalitet på markedet. Vi oplever stadigvæk, at der er stor forskel på kvalitet, så de leverandører vi udvælger, skal ligge i toppen af markedet for, at vi kan give dig det bedste produkt.
Nem bestilling og levering af materialer og råstoffer i sække
Via Sækken.dk leverer v alle former for grus, sten, muldjord, strandsand, knust beton og flis i sække med høj sikkerhed.
Fordelen ved sækken er, at det er nemt at opbevare dine råstoffer inden brug. Og praktisk, hvis du ikke skal bruge hele indholdet på én gang – det kan sagtens opbevares i en længere periode.
Uanset hvad dine behov for råstoffer måtte være, bestræber vi os altid på at efterkomme dine ønsker. Kun med de rigtige materialer er du sikret det bedste resultat.
Typer af råstoffer
Grus og sand
Hos Poul Schou leverer vi forskellige typer grus og sten samt sand og andre råstoffer til private og erhvervskunder på Fyn. Vi har mange års erfaring inden for branchen og står altid klar til at hjælpe vores kunder med professionel vejledning og gode råd.
Vi udvælger altid de bedste produkter og naturlige råstoffer. På den måde sikrer vi, at du modtager de bedste produkter på markedet.
Stort udvalg af sand og grus
I vores udvalg af grus og sand finder du blandt andet:
- Støbemix er en blanding af grus og sten. Anvendes til betonblanding og støbearbejde.
- Vasket grus (0/3 mm og 0/4 mm) som også benævnes støbegrus eller betonsand. Sammen med cement og vand bruges vasket grus i beton. Denne glatte beton bruges ofte til at støbe betongulve eller bordplader
- Stabilgrus (0/32 mm) anvendes ofte til opfyldning og afretning af underlag i indkørsler, gårdspladser, haveanlæg, gangstier etc. Der lægges et lag flisegrus / bundsikringsgrus (0/6 mm) som afretningslag ovenpå stabilgrus
- Flisegrus / bundsikringsgrus (0/6 mm) anvendes som afretningslag / klaplag ovenpå stabilgrus, hvorpå fliserne lægges. Flisegrus har et højt ler indhold som giver gruset en høj bæreevne
- Certificeret faldunderlagsgrus (0/5 mm) godkendt til legepladser af DTI
- Strandsand anvendes blandt andet til sandkasser i institutioner og hos private
- Stenmel anvendes til små gangstier, petanquebaner etc.
Desuden leverer vi også knust beton, knust asfalt og knust blandet gods.
Muldjord
Harpet muldjord
Sten og granit
Stort udvalg af stentyper
De sten vi leverer fås i mange forskellige varianter med forskellige anvendelsesmuligheder. Blandt vores udvalg er:
- Vekker/kirkegårdsten/perlesten 3/8 mm – anvendes på gangarealer
- Ærtesten 8/16 mm – anvendes til støbning, samt på gangarealer, indkørsler og gårdspladser
- Nøddesten 16/32 mm – anvendes til støbning samt dræn og lign.
- Singels 22/65 mm – anvendes fx i bede
Vi leverer også et større udvalg af granitskærver.
Granit
Granitskærver anvendes til store flader på gårdspladser, indkørsler og stier, samt dækning af kanter og bede. En smuk, naturlig og levende overflade. Granitskærver fås i mange forskellige varianter. Oftest efterspørges:
- Stenungsund
- Norit (sort)
- Diabas
- Diabas (sort)
Meget mere end sten og grus
Vi kan meget mere end at rådgive og leverer råstoffer. Hos Poul Schou kan du leje mange forskellige størrelser af affaldscontainere som vi selvfølgelig kommer og tømmer når det passer Jer. Kontakt os for at høre mere om affaldsløsninger.
Er du i tvivl om korrekt affaldshåndtering?
Korrekt affaldshåndtering er altid producentens, kundens, ansvar. Men som transportør og indsamler lader vi dig ikke i stikken. Vores ambition er, via fortsat uddannelse af medarbejdere og chauffører, herunder indsamleruddannelsen som er lovkrav fra Miljøstyrelsen, at holde os orienteret om gældende lovgivning, udvikling og ændring hos vores kunder og samarbejdspartnere. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om hvordan du sorterer dit affald.