Transport- og logistikopgaver i hele Danmark

Lørdag d. 18. Januar deltog flere af de kvindelige medarbejdere hos Poul Schou i ITDs netværksdag for kvinder i transportbranchen.
En dag, hvor kvindelige foredragsholdere, heriblandt racerkører Christina Nielsen, satte deres perspektiv på fordomme omkring kvinder i transportbranchen og et positivt fokus på netop det at arbejde i en branche, hvor størstedelen unægteligt er mænd.

“Branchen lider af en alvorlig mangel på chauffører. Aktuelt er der cirka 2.500 ubesatte chaufførstillinger. Og knap halvdelen af chaufførerne kan gå på pension inden for de næste 14 år” (ITD, 2020).
Det er blandt andet dage som denne, og yderligere tiltag fra ITD, der er med til at branchen bliver mere attraktiv for kvinder at arbejde i. Blandt andet blev der i løbet af dagen også præsenteret kvindeligt arbejdstøj, der har pasformer og materiale der giver komfort til en hvilken som helst kropstype.

Hele 80 kvinder mødte på dagen op, og er nu en del af et større netværk og et stærkere sammenhold for branchens kvinder, der spænder helt fra oliechauffører og økonomimedarbejdere til lastbilmekanikere og disponenter (ITD, 2020).

Der er mulighed for at læse mere om selve dagen og netværket på www.ITD.dk

Refferencer:
ITD, Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport  (2020). Netværksdag for transportens kvinder blev en stor succes. Lokaliseret den 20. januar 2020 på https://itd.dk/nyheder/itd-nyt/2020/netvaerksdag-for-transportens-kvinder-blev-en-stor-succes/