Transport- og logistikopgaver i hele Danmark

Erfarne kranfører til transportvirksomhed

Er du erfaren med at føre storkraner? Så er det måske dig vi mangler i vores team.

Jobbet

Kranafdelingen løser i dag kranopgaver i hele landet. Teamet består af tre disponenter og 20 andre kranbiler. Du vil møde en uformel og god omgangstone, fagligt meget kompetente kolleger og et miljø, hvor der altid er aktivitet. Vores opgaver løses i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i et dynamisk arbejdsmiljø og ofte i samarbejde med vores kunder. Du kommer til at være en del af en afdeling, der hele tiden kører i højeste gear og har høje ambitioner, hvor der altid er plads til smil og en god snak. 

Om dig

Du er en dygtig og erfaren kranfører med disse beviser:

    • Krancertifikat E / mobilkraner over 30 tm
    • Truckcertifikat
    • Evt. ADR
    • Gyldigt førerkort
    • CE-kørekort
  • Chaufføruddannet
  • Du kan administrere frihed under ansvar
  • Du er stabil og serviceminded.
  • Du har erfaring med bådtransport

Vi tilbyder 

  • Et job i en virksomhed i vækst
  • Fast bil (årgang 2019), forvogn kærre med 92 tm kran
  • Et job hvor ikke to dage er ens
  • Løn efter overenskomst plus personligt tillæg.
  • Pensionsordning
  • Fritvalgsordning
  • Mødested på Logistikvej i Odense
  • Dine arbejdsdage bliver hovedsageligt mandag-fredag mellem 06:00-18:00
  • Der kan være enkelte overnatninger

Er du interesseret?
Send din ansøgning til job@poulschou.dk – mrk. ”Kranfører”, vi glæder os til at modtage den.

Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt venligst Henrik Møller 63 16 16 64.

Kontaktperson

Henrik Møller Christiansen

Henrik Møller Christiansen

Afdelingsleder

Vores virksomhed

Poul Schou A/S er ét af Fyns største transport- & logistikvirksomheder med ca. 250 ansatte.
Vi er ét stort team bygget op omkring specialister i hver enkelt afdeling. Som ansat i Poul Schou bliver du både en del af en historie, men også en virksomhed i vækst med masser af muligheder for både personlig og faglig udvikling. Alle vores medarbejdere sætter hver deres præg på virksomheden og er med til at få hjulene til at køre rundt – hvilket er hele kernen i vores forretning.

Du kan læse mere om Poul Schou her på www.poulschou.dk eller ved at følge med på LinkedIn, Facebook eller Instagram.