Transport- og logistikopgaver i hele Danmark

Vi søger disponenter/speditører

Kan du gøre en forskel – vil du med på holdet?
Har du en ukuelig tro på, at der findes en løsning – og styrer du gladelig opgaven i mål?
Vil du have en arbejdsplads, som er baseret på tillid, udvikling, respekt og de bedste kollegaer du kan tænke dig?

Så kom og vær med på vores hold – vi søger erfarne disponenter/speditører til vores kontor i Odense.

Vores driftsafdeling løser i dag et utal af både transport, miljø, sikkerheds- og kranopgaver. Vi har en uformel og god omgangstone og fagligt meget kompetente kolleger. Vi arbejder i et godt og lyst arbejdsmiljø, hvor der altid sker noget.

Du kommer til at løse dine opgaver i samarbejde med professionelle kolleger der arbejder i teams. Som en del af teamet og resten af organisationen, vil du opleve, at vi altid er klar med hjælp.

Dine arbejdstider kan variere.

Dine opgaver er bl.a. ledelse, optimering, sikre tæt kontakt til de ansatte og vores kunder, planlægning, disponering af chauffører og materiel. Du servicerer vores kunder – hovedsageligt telefonisk. Du sikrer korrekt afregning af vores kunder.

Vi forventer, at du:

  • Sætter en ære i at skabe dialog på tværs, planlægge, udføre godt købmandskab og eksekverer på dette.
  • Er løsningsorienteret, kreativ og tror på dig selv, for du skal ofte finde alternative løsninger.
  • Har detalje sans og interesse for økonomi og planlægning.
  • Er fleksibel i din opgaveløsning, og kan holde overblikket.
  • Bevarer det høje humør selv i lidt pressede situationer.
  • Altid yder høj service både for vores kunder og dine kolleger.

Vi tilbyder:

  • En attraktiv stilling med en god løn og afvekslende arbejdsdage.
  • Mange og spændende udfordringer og selvstændige opgaver.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Et godt arbejdsklima med en fri – dog respektfuld tone og godt humør.
  • Arbejdsplads beliggende tæt på motorvej og parkering lige ved døren.
  • Gode kantineforhold.

Du sikrer korrekt og rettidigt driftsdatagrundlag i samarbejde med dine kollegaer i afdelingen og den øvrige virksomhed. Du bidrager til at give vores kunder den bedste transportoplevelse samt sikre det optimale flow i vores biler.

Du skal sammen med dine kolleger være med til at sikre at Poul Schou-kulturen forankres og styrkes; være ansvarsbevidst, have fokus på kvalitet, på kundernes behov og på altid at lave en god forretning.

Kontaktperson

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for kran, Henrik Møller Christiansen på tlf. 63 16 16 64 eller afdelingsleder for national, Søren Hansen på tlf. 63 16 16 79.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning til job@poulschou.dk – vi glæder os til at modtage den.

Kontaktpersoner

Henrik Møller Christiansen

Henrik Møller Christiansen

Afdelingsleder, kran

Søren N. Hansen

Søren N. Hansen

Afdelingsleder, national

Vores virksomhed

Poul Schou A/S er ét af Fyns største transport- & logistikvirksomheder med ca. 250 ansatte.
Vi er ét stort professionelt team bygget op omkring specialister i hver enkelt afdeling. Som ansat i Poul Schou bliver du en del af en historie, men også en virksomhed i vækst med masser af muligheder for både personlig og faglig udvikling. Alle vores medarbejdere sætter hver deres præg på virksomheden og er med til at få hjulene til at køre rundt – hvilket er hele kernen i vores forretning.

Du kan læse mere om Poul Schou her på www.poulschou.dk eller ved at følge med på LinkedIn, Facebook eller Instagram.